KLS Pureprint

Hvordan kan vi engagere virksomheder og medarbejdere i at skabe Danmarks grønneste industriområde?

UPLOAD VIDEOPITCH HER

Hør Kasper fortælle om KLS Pureprints baggrund.

Baggrund

Hør hvad KLS Pureprint allerede gør i dag ift. den grønne omstilling.

Hvad gør I allerede?

Hør hvad det er for en udfordring KLS Pureprint gerne vil have hjælp til.

Udfordring

Hør hvad KLS Pureprint især vil vurdere jeres idéer ud fra.

Kriterier

Udfordring.

KLS Pureprint er en af de 20-30 virksomheder der er dybt engagerede i at udvikle grønne projekter i deres industriområde på Avedøre Holme. Det er Danmarks største industriomårde med næsten 400 virksomheder, og der er en ambiton om at gøre området til Danmarks grønneste. Der er allerede etableret en lang række spændende grønne projekter indenfor energi, mobilitet, vand, infrastruktur og biodiversitet, men projekterne drives primært af en lille kerne af de mange virksomheder, og de ildsjæle der sidder i dem.

Så KLS Pureprint - og den hårde kerne af engagerede virksomheder - ønsker jeres idéer til hvordan de kan få endnu flere virksomheder med på bølgen, og ikke mindst få engageret mange flere medarbejdere i at bidrage med såvel idéer som eksekveringen af dem.

Drømmescenarie.

I den bedste verden får vi nogle idéer, der kan hjælpe med at udbrede kendskabet og engagementet omkring vores grønne tiltag, blandt virksomheder og medarbejdere på Avedøre Holme, så vi kan få endnu flere projekter på banen, der kan hjælpe os på vej mod visionen om at blive Danmarks grønneste industriområde.

Hvad gør de i dag.

KLS PurePrint har en ambition om at være verdens grønneste og mest bæredygtige trykkeri. De ønsker at bidrage til en bedre fremtid for mennesker og natur. Det skal ske ved en bevidst anvendelse af den cirkulære tankegang, Cradle to Cradle og FN’s Verdensmål.

KLS Pureprint var et af de første Cradle to Cradle certificerede trykkerier i verden, og opnåede i 2023 guldcertificering. De arbejder hårdt på at sikre at alle materialer de anvender er uden skadelige kemikalier jf. Banned List of Chemicals fra Cradle to Cradle, og har siden 2007 arbejdet på visionen om at blive verdens grønneste trykkeri. Det betyder at de arbejder intensivt med klimadagsordnen, den cirkulære dagsorden og ikke mindst biodiversitet, hvor de senest, i fællesskab med naboerne, har udlagt 15 Ha af industriområdet på Avedøre Holme til fri natur, hvilket har givet imponerende resultater.

Det er et blandt mange projekter som er lavet i samarbejde med nogle af de 400 andre virksomheder på Avedøre Holme, der har en ambition om at blive Danmarks grønneste industriområde - og de er godt på vej. Bl.a. kan de, ved hjælp af tre vindmøller og solceller på 75% af alle tage, dække 80% af områdets eget strømforbrug, mens de bruger strømmen. Deres biodiversitetsprojekt har allerede vist nogle vilde resultater med en eksplosion af insektarter i de udlagte områder, til glæde for de truede mursejlere og tårnfalke som skal bo i de redekasser der er ved at blive opsat. De deler ladeinfrastruktur, vandforsyning og er hele tiden på udkig efter flere nye tiltag på den grønne dagsorden.

Vigtigt at huske.

  • Det skal være noget både store virksomheder som Novonesis (tidligere Chr. Hansen) og Schulstad og mindre virksomheder som KLS Pureprint kan se sig selv i.

  • Man skal kunne bidrage og engagere sig, selvom man har en travl hverdag.

  • Avedøre Holme rummer meget forskellige virksomheder - nogle produktionsvirksomhedre med treholdsskift, andre konsulentvirksomheder med kontoransatte, andre igen med chauffører. Og der skal være plads til at alle kan deltage.

  • Det skal kunne tiltrække flere virksomheder og flere medarbejdere til det fælles samarbejde, så de 20-30 virksomheder der driver udviklingen lige nu kan blive til mange flere.

Fakta.

  • KLS Pureprint er et af de to første Cradle to Cradle certificerede trykkerier i verden, og blev i 2023 guldcertificerede.

  • De leverer biologisk nedbrydelige tryksager og komposterbar emballage, er Klimaneutral-certificerede, svanemærke-certificerede og FSC-certificerede.

  • De var det første firma i Danmark der fik en el-lastbil, og har siden 2011 ikke købt benzin- og diesel-biler.

  • Avedøre Holme ligger i Hvidovre Kommune og er et af Nordens største industriområder med 400 virksomheder fordelt på 300 hektar.

  • For tre år siden startede de et BID-samarbejder (Business Improvement District), der siden har skabt strukturen omkring alle deres grønne tiltag.